1. Aftalens omfang
Ved betaling af et startgebyr på 100 kr. via www.pipeloom.com accepterer kunden ("Køber") nedenstående handelsbetingelser og indgår en bindende aftale med Pipeloom ("Sælger").
Aftalen omfatter adgang til Sælgers annonceskabeloner og tilknyttet rådgivning i en periode på 120 dage, jf. nedenstående vilkår.
2. Produkt og ydelse
2.1. Køber opnår en ikke-eksklusiv brugsret til Sælgers annonceskabeloner i 120 dage. Disse annonceskabeloner kan bruges på Canva.com med formålet om, at lave Facebook annoncer.
2.2. Køber får adgang til annonceskabelonerne senest 24 timer efter betaling af startgebyret er registreret.
2.3. I perioden har Køber adgang til rådgivning og sparring:
- De første 30 dage: Maks. 2 online rådgivningsmøder om ugen à 1 time.
- De næste 90 dage: Maks. 1 online rådgivningsmøde om ugen à 1 time.
Møder bookes med 1-7 dages varsel via mail eller telefon på hverdage.
2.4. Køber må ikke videresælge eller dele annonceskabelonerne, rådgivningen eller andet tilhørende materiale – heller ikke i redigeret form.
2.5. Køber er selv ansvarlig for at overholde alle relevante lovkrav ifm. brugen af forløbet, herunder virksomhedsetablering, skat, moms og regnskab. Sælger kan ikke holdes ansvarlig for Købers eventuelle manglende overholdelse heraf.
3. Pris og betaling
3.1. Den samlede pris er 10.100 kr. inkl. moms, opdelt således:
- Startgebyr: 100 kr. (betales ved bestilling)
- Fire rater á 2.500 kr. (opkræves månedsvis)
3.2. Første rate forfalder sidste hverdag i den måned, hvor startgebyret betales. De resterende rater forfalder tilsvarende de tre efterfølgende måneder.
3.3. Betaling sker automatisk via Stripe. Ved mislykket betaling er Køber forpligtet til at betale manuelt via betalingslink eller bankoverførsel inden for samme frist.
3.4. Ved manglende rettidig betaling og manglende manuel betaling inden 7 dage forbeholder Sælger sig retten til:
- Lukke adgang til annonceskabelonerne, rådgivning og materiale uden yderligere varsel.
- Overdrage det skyldige beløb til inkasso.
3.5. Alle omkostninger ved inddrivelse, herunder rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger, påhviler Køber i henhold til dansk lovgivning.
4. Fortrydelsesret og garanti
4.1. Køber har mulighed for at få refunderet startgebyret på 100 kr., hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
- Køber har fulgt hele Sælgers rådgivning som angivet i videomaterialet.
- Køber har forsøgt at sælge Sælgers digitale produkt for mindst 700 kr. via Meta-annoncer uden at opnå et salg.
4.2. Ønske om ophævelse og refusion skal ske inden for 14 dage fra aftalens indgåelse og godkendes af Sælger.
4.3. Ved godkendt ophævelse refunderes både startgebyr og eventuelt betalte rater, og alle rettigheder til annonceskabelonerne, rådgivning og materiale bortfalder.
4.4. Køber anerkender, at aftalen er bindende og accepterer produktet og ydelsen i den stand, det leveres. Der gives ingen generel fortrydelsesret ud over punkt 4.1–4.3.
5. Immaterielle rettigheder
5.1. Alle skabeloner, materiale, rådgivning og viden tilhører Sælger og må ikke kopieres, videredistribueres eller benyttes kommercielt uden skriftlig tilladelse.
6. Ikrafttræden og accept
6.1. Aftalen træder i kraft ved betaling af startgebyret på 100 kr. og anses herefter som bindende.
6.2. Ved at sætte kryds i afkrydsningsfeltet og gennemføre betalingen accepterer Køber disse handelsbetingelser fuldt ud.
7. Lovvalg og værneting
7.1. Aftalen er underlagt dansk ret, og enhver tvist afgøres ved Københavns Byret som første instans.
Ved at foretage betalingen bekræfter du, at du har læst, forstået og accepteret disse betingelser.
Websitet pipeloom.com ejes og publiceres af:
Pipeloom (CVR: 41725249)
Flæsketorvet 68, 1
1711 København V
Email: support@pipeloom.com
Kontakt: support@pipeloom.com